blog.martinschultz.dk

Hvad er unit testing

Unittesting er en er en metode til at teste et program ved at dele et program op i små dele (units) lave automatiserede tests af disse imens programmet bliver udviklet. Denne guide er en hutig introduktion til at lave unit tests i C# under Visual Studio.

Hvorfor unittesting

Formålet er at man tester programmet kontinuerligt under udviklingen således at man hurtigt bliver opmærksom på problemer og nemt kan løse dem uden de store omkostninger.

Derudover gør unittests det nemmere at ændre i koden senere da man ved at genkøre testene kan føle sig rimeligt sikker på at man ikke at ødelagt den eksisterende funktionalitet.

Hvad er en unit

Hvad en unit er afhænger naturligvis af projektet og dets indhold men følgende er generelt udtryk for hvad man bør anse for en unit og teste:

• Klasser
• Funktioner
• Stored procedures
• Web services

Nogle vil mene at ”skærmbilleder” og andre ting også falder ind under hvad der skal testes som en unit men det er langt henad vejen op til en selv.

Hvordan gør man

Til .NET er der to måder at lave unittests på, nUnit (open source) der er det ældste værktøj til formålet samt Visual Studio Team Test der er microsofts bud og er indbygget i Visual Studio (desværre ikke i den gratis express udgave, kun i betalingsversionerne).  I dette artikel vil jeg bruge Team Test men forskellen på de to er ikke så stor rent kodemæssigt, men i hvordan man køre testene. I Team Test kan man køre dem direkte i Visual Studio, mens nUnit kræver at de køres fra et eksternt program.

For at lave en unit test skal man blot højreklikke på den funktion man vil teste og vælge ”Create Unit Tests…”

Første gang man gør det vil man blive guided igennem skabelsen af et test projekt. Det viste eksempel er en simpel rekursiv funktion der vender en tekst streng om.

Når man har fulgt guiden til test projektet vil man skulle skrive selve test koden, der bare er nrmalt C# kode med enkelte ”nye” muligheder. Min test til reverse ser sådanne ud:

Når man så kører testen vil resultatet blive vist i testvinduet.

Og i dette tilfælde kan man se det gik godt. Muligheden for at køre testen får man ved at vælge Test i Visual Studios top menu, derefter Windows og Test View. Gik det ikke godt stod det i Result kolonnen og fejlen stod i Error Message kolonnen.

Den del der bestemmer om hvorvidt testen er en success er den linie med Assert. Der er flere forskellige muligheder for at teste resultatet med Assert, i dette tilfælde har jeg brugt AreEqual hvor den sammenligner to strings og siger ok hvis de er ens. Man kunne også have valgt at teste på de ikke er ens, at de ikke er null og et utal af andre muligheder.

Hvor mange tests bør man lave?

Der snakkes meget om code coverage og der findes værktøjer til at måle hvor stor del af koden der testes men umiddelbart falder det tilbage på sund fornuft. Man bør teste nok til at man har ro i maven om at det vigtige i ens program testes automatisk. Generelt vil jeg sig at man bør koncentrere sig om to dele, det vigtige og det svære/uigennemskuelige.

Best Practice

-       Alle unittests bør være selvstændige og komplette, de bør ikke referere eksterne ”units” som for eksempel databaser. Her bør man i stedet bruge stubs og interfaces.

-       Unitstests må ikke være afhængige af andre unittests, dvs de må ikke skulle køres i bestemte række følger.

-       Unittests skal være automatiske, de må ikke kræve nogen form for brugerinput eller holden i hånden.

Referencer

-       Test Driven Development: By Example af Kent Beck

-       Guide fra Microsoft: http://msdn.microsoft.com/en-us/library/ms379625(v=vs.80).aspx

Extension metoder er en måde at udvide de indbyggede (og andre) klasser i .NET frameworket (Fra 3.0) med dine egne funktioner, således at det for eksempel bliver muligt at kalde string.indeholderMartin() eller måske endda noget mere brugbart.

Til det første eksempel bruger vi string.indeholderMartin(), det vil man skrive på følgende måde:

     public static bool indholderMartin(this string expression) 

            {

                   if (expression == null)

               {

                    throw new ArgumentNullException("expression");

               }

                        if(expression.Contains("Martin"))

                                                return true;

                        return false;

            }

string s = ”test af en martin funktion”;
bool test = s.indeholderMartin();

Det der gør det til en extension metode er tilfældet af this som den første parameter til funktionen, anden parameter fortæller hvilken type objekter den operere på og den sidste (expression i mit tilfælde) er det data der skal opereres på. Altså den funktion man kalder metoden på.

I tilfældet med test funktionen indeholderMartin() er parameterne this, string og expression. This er påkrævet, string fortæller den at man kan kalde funktionen på string (skifter man det ud til object vil den være tilgængelig på alt der arver fra object) og expression er indholdet af den string man kalder funktionen på.

Der er følgende krav til extension metoder:

- Metoder skal tilføjes som statiske klasser.

- Extensions er ikke rigtigt en del af klassen, så du kan kun tilgå offentligt metoder og properties.

- Extension metoden skal være i det namespace den skal bruges i, eller inkluderes (med using).

- Extensions har kan ikke overwrite metoder, dvs hvis der allerede var en funktion i string der hedder indholderMartin() vil den blive brug frem for extension metoden.

Man behøver ikke udvide en specifik klasse, den følger med ved nedarvning så man kan også udvide Object som i følgende eksempel (brug med omtanke)! For give et lidt mere brugbart eksempel er der her en toInt() funktion på object, således at alle klasser får en toInt funktion lige som de har en toString().

public static int toInt(this Object expression) 

            {

                   if (expression == null)

               {

                    throw new ArgumentNullException("expression");

               }

                                int i = int.MinValue;

                                int.TryParse(expression.ToString(), out i);

                                return i;

            }

Så kan man på et hvert objekt skrive .ToInt(),  uden at frygte exceptions.

En anden brugbar funktion er et null check:

public static bool isNotNull(this Object expression) 

            {

                   if (expression == null)

               {

                  return false;

               }

                                return true;

            }

Denne funktionalitet kan man også bruge til at give default værdier til funktionen i tilfælde af at det objekt man kalder den på er null.

public static bool indeholderMartin(this string expression) 

            {

                   if (expression == null)

               {

                  return false;

               }

                                if(expression.Contains("Martin"))

                                                return true;

                        return false;

            }